Forsiden      Kontakt
Arbejdsområder Bolighandel Spørgsmål & svar Retshjælp Priser Profil

Handel med mægler
Handel uden mægler
Huskeliste

Handel med ejendomsmægler

For de fleste mennesker er det at købe hus, sommerhus eller ejerlejlighed en stor beslutning - og for mange måske også den største økonomiske beslutning i deres liv.

Derfor er det vigtigt, at man får en uafhængig proffessionel rådgiver, der kun varetager dine interesser og som ikke er økonomisk afhængig af diverse kreditforeninger, forsikringsselskaber osv. som ejendomsmægleren typisk er.

Kontakt derfor din egen advokat inden du underskriver en købsaftale hos en ejendomsmægler, idet din advokat herefter repræsenterer dig som køber under hele handlen fra starten af. Husk, at ejendomsmægleren ifølge loven er sælgers rådgiver, og at ejendomsmægleren ifølge loven ikke må rådgive køberen i samme handel.

Hvis du føler dig presset af ejendomsmægleren til at underskrive købsaftalen inden du har talt med din advokat, så husk at få tilføjet i købsaftalen, at din underskrift er betinget af din advokats efterfølgende godkendelse af hele købsaftalen. Husk, at fristen for advokatens godkendelse skal være mindst 3-5 hverdage efter underskrivelsen, så du og advokaten får den fornødne tid til at gennemgå købsaftalen.

Pris
Hvad koster det så, at have sin egen advokat i f.m en handel, hvor ejendomsmægleren repræsenterer sælgeren ?

Det er meget forskelligt, men hos os koster det typisk mellem kr. 5.000,00 og kr. 10.000,00 inkl. moms - alt afhængigt af hvor meget tid der bruges i den pågældende handel - lige fra starten af hvor handlen forhandles på plads med ejendomsmægleren, finansieringen af købet er drøftet med dit pengeinstitut, evt. tilstandsrapport er gennemgået, ejerskifteforsikring og andre nødvendige forsikringer er drøftet og bestilt, skødet bliver udarbejdet, gennemgået med dig, underskrevet, indberettet til kommunen og tinglyst endelig og anmærkningsfrit.

Mange gange kan vi sige på forhånd hvad prisen bliver, så kontakt os og få et tilbud inden du går videre med den pågældende handel.
Lanceret af @web webdesign
Bredgade 67 6900 Skjern Tlf. 97352266 www.bblaw.dk bblaw@bblaw.dk